Vinrejser Spanien
Bestil et tilbud
vinture

Vintur Priorat

Dagstur til Priorat fra Barcelona

Den guidede tur til Priorat er en fantastisk vintur til et af Spaniens absolut bedste vindistrikter. Priorat producerer nogle af verdens mest ombejlede og dyreste vine, og distriktet er sammen med Rioja det eneste spanske vinområde der har fået den fornemme betegnelse DOCa (Denominación de Origen Calificada).

Om Priorat

Hemmeligheden bag klasse-vinene er først og fremmest et fremragende terrior: gamle vinstokke der står på stejle terasser i skifferholdig jord , der bliver udsat for ekstreme klimaforhold (lav nedbør, kolde nætter og meget varme dage) - faktorer der betyder et lavt udbytte men meget høj kvalitet. I løbet af 1980’erne og 1990’erne oplevede Priorat en revolution, der ændrede metoderne bag produktionen, og nu sælges flere af vinene over hele verden til tårnhøje priser.

Turen giver dig mulighed for at opleve to af områdets bedste vingårde og spise en spændende gourmet frokost i en lille landsby.

I Scala Dei ligger vinhuset Scala Dei, et af de større vinhuse, der tager navn efter Scala Dei-klostret, der bliver grundlagt i 1194 af kartheusiske munke. Disse munke byggede viderede på vintraditionen, som allerede romerne havde grundlagt i området. Her prøves nogle af vinhusets bedste vine.

Kombineret frokost og vinbesøg i Gratallops

Gratallops er hovedstaden for vine af høj kvalitet. Her produceres legandariske vine som L'Ermita og Clos Erasmus. I Gratallops spiser vi frokost på en lille vingård og kombinerer herefter vinsmagning og frokost. Vinhuset har over de sidste år fået ros i mange af verdens vinmagasiner og har bl.a. fået tildelt op til 96 point hos Robert Parker for deres topvin. Vi skal prøve hele tre rødvine og en enkelt hvidvin.

Efter frokost og vinbesøg i Gratallops kører vi gennem det smukke område mod Barcelona.
Detaljer og priser for vinturen til Priorat

Vi arrangerer vinturen for private grupper på minimum 8 personer. Prisen starter på 1250 Euro (totalpris for gruppen). Denne pris er eksklusiv frokost, men det er muligt at få
en flot treretters frokost fra 25 Euro/person.Skriv venligst for mere information.

Turen arrangeres fra
Turen kan arrangeres fra såvel Barcelona, som Tarragona eller Valencia.

Skræddersyede ture
Vinturen kan som alle vores vinture skræddersys efter gruppens ønsker og behov.

Bestil et tilbud
ASTA
Enoturisme Penedes
Catalunya Gastronomía
Visa, Mastercard & Amex