Vinrejser Spanien
Bestil et tilbud
Vinos de Madrid

Vintur til Vinos de Madrid

Besøg vinområdet der ligger tættest på Madrid

Vidste du, at der produceres fremragende vin umiddelbart uden for Madrid? Vinhuse som Bernabeleva, El Regajal og Marquéz de Riñón laver alle vine af høj kvalitet, og det tager blot 45-60 minutter at nå vingårdene i bus/bil fra Madrid.

Turen starter med afhentning i privat minivan eller bus på gruppens hotel, hvorefter turen går til vinhuset Bernabeleva, der ligger ca. 50 minutters kørsel fra Madrid. Vinhuset blev grundlagt helt tilbage i 1923, men har de sidste årtier skiftet stil og fået kvaliteten hævet, så vinhuset nu fremstår som det bedste i omegnen omkring Madrid.

Vinmarkene, der ligger tæt ved Pelayos de la Presa, er placeret i op til 1000 meters højde. Flere af vinstokkene er over 80 år gamle. Det er Raul Pérez, der også laver vin i Monterrei og Ribeira Sacra, der er ønolog på vinhuset.

Besøget inkluderer bl.a. smagning af topvinen Viña Bonita, Arroyo de Tórtolas og Carril del Rey.

Detaljer og priser for vinturen til DO Madrid
Priserne
Priser for ture til Vinos de Madrid starter på 350 kr./person. Priserne afhænger af størrelsen på gruppen. Turen arrangeres kun for private grupper på minimum 8 personer.

Varighed 
Fra 4 timer - turens varighed afhænger af ruten og hotellets placering. Turen kan skrædersys efter behov.

Bestil et tilbud
ASTA
Enoturisme Penedes
Catalunya Gastronomía
Visa, Mastercard & Amex